Vælg en side

Bryllupper har ændret sig over tid. De plejede at være strengere og ikke så løst planlagt, som vi ser det i dag. I dag kan man mere eller mindre selv bestemme, hvordan man holder sit bryllup. Mange brudepar holder dog stadig fast i de gamle bryllupstraditioner, og tilføjer endda et par nye ting, som kan gå hen og blive nye traditioner for andre brudepar – typisk har man set noget utraditionelt til et andet bryllup, som man gerne vil have til sit eget bryllup, og er der nok, der gør det samme, har man startet en ny tradition.

De mest kendte bryllupstraditioner er:

  • Brudgommen skal spørge svigerfar om datterens hånd, for at få hans velsignelse til at gifte sig med hende.
  • Brudgommen må ikke se bruden på bryllupsdagen før i kirken – derfor sover de oftest ikke sammen natten før brylluppet.
  • Brudgommen ankommer til kirken med sin forlover – og de sætter til højre oppe ved alteret.
  • Bruden kommer altid som den sidste til sit bryllup – oftest ført op af sin far, men det kan også være sammen med veninder, brudepiger eller andre. Det er her, gommen ser sin brud i brudekjolen for første gang.
  • I kirken er der tradition for, at brudens familie sidder i venstre side og gommens familie sidder i højre side (gommen sidder også i højre side af kirken).
  • Den store bryllupsfest betales af brudens forældre – dette er dog en tradition, der ikke bruges så meget mere. Oprindelig er ud fra tanken om, at brudgommen ikke skal bruge penge på en fest, da han jo skal forsørge bruden.
  • Forlovelsesringen flyttes fra venstre hånd til højre hånd.
  • Når brudeparret er blevet viet, kastes der ris på det nygifte par. Det er et tegn på frugtbarhed, og et ønske om de får et barn.
  • Under festen er det meget brugt, at når en af brudeparret er på toilettet, skynder gæster af det modsatte køn sig op og kysse den, der ikke er gået på toilettet.
  • Det giver uheld, hvis brudevalsen danses efter midnat, så alle har et ansvar for at hjælpe med tiden ikke stikker af, og man kan få danset brudevalsen inden midnat.
  • Efter brudevalsen bliver brudgommens strømper klippet i stykker – gæsterne løfter ham op, og klipper så i strømperne. Tanken bag er, at nu er brudgommen ikke længere på frierfødder og har ikke brug for at gøre sine hoser grønne.
  • Bruden kaster brudebuketten til til ugifte kvinder til festen, og den der griber buketten, er den næste, der bliver gift.
  • Noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt – bruden skal have alle fire dele på til sit bryllup.
  • Ingen hvide kjoler – udover brudekjolen. Kvinder må ikke klæde sig i hvidt, og heller ikke klæde sig pænere på end bruden (hvis man da kan slå en brudekjole). Så for kvinderne er det let, men det samme gælder for mændene – de må heller ikke klæde sig pænere end brudgommen. Derfor er der ofte i indbydelsen en indikation af niveauet for påklædning. Hvis brudgommen fx ikke har smoking på, så må gæster ikke have smoking på til festen. Hvis der ikke er smoking på programmet, er det typisk et jakkesæt, man vælger. Er brudgommen i smoking, kan gæsterne have både smoking og jakkesæt på – man behøver ikke smoking, hvis gommen har det på (medmindre noget andet er skrevet i dresscode i indbydelsen).
  • Der er ofte mangle taler til et bryllup – og her er også en tradition for rækkefølgen:
    Toastmasteren byder velkommen, derefter taler brudens far, så brudgommen, så forloveren, og så brudgommens far. Der vil ofte være venner, der også vil holde en tale, og bruden har i mange tilfælde også et par ord til brudgommen. Skal du holde tale til et bryllup, så husk at give toastmasteren besked, så han kan holde styr på talerne, og give dig besked, når det er din tur.
  • Når ægteparret kommer hjem, er der tradition for, at gommen bærer bruden ind over dørtærsklen til hjemmet. Dette er for at beskytte hende mod dæmoner, som er særligt aktive og magtfulde i livets overgange.

Der er mange andre traditioner end ovenstående – og i dag kan man gøre, som man vil. Det hele er ikke så stift, som det var engang.